|
Her kan du læse om hvordan du bedst vedligeholder dit klaver eller flygel
Klaveret har i 200 år været et musikalsk, samlende midtpunkt i hjem, skoler og koncertsale verden over.
Dette at kunne spille selv, spille for andre, har altid været et ønske for mange. Måske specielt i dagens meget travle samfund er behovet for levende musik og musikudfoldelse af en meget stor betydning.
Hvis du har et klaver eller flygel, og enten "spiller lidt til jul", eller er en meget mere aktiv udøver, så er der nogle enkle vedligeholdelsesregler for ethvert klaver eller flygel, du bør tage hensyn til.
Jesper Lundegaard - F.S. Brønsteds Vej 10 - 9760 Vrå - 9624 8014/4013 8014
Klima/miljø Til top
Et klaver eller flygel er hovedsageligt bygget af "levende" materialer, og trives bedst i et stabilt indeklima med jævn temperatur og fugtighed, og uden direkte sollys, træk eller kulde.
Vort danske klima er meget varieret med meget regn og fugtighed om efteråret, og ofte en meget brat overgang til vinter og kuldegrader, med andre ord kan det være "hårdt" at være klaver eller flygel i Danmark.
Myten om at et klaver ikke må placeres mod en ydervæg, er efter dagens isoleringskrav til nyere huse noget overdrevet, derimod er det vigtigt at undgå placering af klaveret på et gulv med gulvvarme.
Tør luft er uden tvivl den ting, der frembyder størst fare for instrumenterne. Det går værst ud over de ældste instrumenter, som slet ikke er bygget til den meget tørre centralvarme og de meget høje temperaturer, man har i dag.Nye instrumenter kan i de fleste tilfælde bedre tåle det, da træet nu bliver tørret meget mere omhyggeligt, før der bygges instrumenter af det.
Når et klaver eller flygel står i en stue, hvor luften er for tør, sker der det, at træet efterhånden bliver helt udtørret, og der opstår revner. Enhver kan sikkert let forestille sig, at hvis sangbunden (den der forstærker tonen) slår revner, vil klangen blive mat og uren.
I mange tilfælde opstår der også klirren og raslen ved bestemte toner eller akkorder. Hvis det er stemme-stokken (det stykke træ hvori stemmenaglerne sidder) der er revnet, sker der det, at naglerne går løse, og instrumentet ikke kan holde stemning.
Fugtighed kan gøre stor skade. Strenge, stemmenagler og andre stål- og jerndele ruster. Træet opsuger vand, så de små bevægelige dele i mekanikken går trægt, eller i værste tilfælde sætter sig helt fast.Filten mister sin elasticitet, hvorefter tonen bliver hård og uskøn i klangen.
Det bedste klima har et instrument når hygrometeret viser ca. 60 % relativ fugtighed i luften.Hvis den relative fugtighed er 40 % eller derunder, kan det blive farligt, hvis ikke luften tilføres fugtighed.
For at få fugtigheden i luften til at stige, kan man bruge vandfordampere. Den mest almindelige er den, der hænges på radiatoren, men der skal bruges 2-3 stykker, ellers hjælper det for lidt. Betydelig mere effektiv (men også dyrere) er elektriske fordampningsapparater, som fås i forskellige størrelser og typer.
Stueplanter er også gavnlige, hvis luften er tør.Det gamle råd om at placere en skål med vand indeni klaveret bør man undgå, da man risikerer at luftfugtigheden indeni klaveret bliver for høj.
Hvis den relative fugtighed i luften bliver 70 % eller højere, hvilket kan ske i nyere, meget tætte huse, er det vigtigt at lufte ud, men husk at undgå direkte træk på instrumentet.
Møl kan meget hurtigt ødelægge filten i et instrument, men møl er ikke noget stort problem i dag.Hvis man har problemer med møl er det vigtigt at man kun bruger mølpulver, som man drysser lidt af ned i mekanikken.Flydende møldræber må under ingen omstændigheder anvendes, da det danner rust på strengene, og kan ødelægge mekanikken.
Mekanikken Til top
Mekanikken er den del af instrumentet, der får hammeren til at anslå strengen, når tangenten trykkes ned. Det er et meget sindrigt system, der er sammensat af flere hundrede små dele, fjedre, skruer, filtstykker m. m.
Alle dele er afhængige af hinanden, og mekanikken kan kun virke perfekt, hvis alt er reguleret sammen, så det arbejder hurtigt og præcist.
Derfor er det vigtigt, at mekanikken mindst 1 gang årligt bliver efterset med evt. regulering, efterspænding af skruer, egalisering af klangen m. m.
Samtidig forlænges instrumentets levetid betydeligt, fordi en mekanik, der har dårlig eller forkert regulering, som regel slides skævt, og i løbet af få år er det kun en gennemgribende hovedreparation, der kan bringe instrumentet i brugbar stand igen.
Stemning Til top
Stemningen er en meget vigtig ting ved instrumentets pleje. Det er uhyre vigtigt for oplevelsen af klang og toneskønhed, at det er stemt rent.
Derfor er det vigtigt, at instrumentet regelmæssigt bliver stemt af en faguddannet pianostemmer.
Hvor ofte man skal lade sit instrument stemme er vanskeligt at sige, da det er forskelligt fra det ene instrument til det andet. Det afhænger af kvalitet, stand, temperatursvingninger og luftfugtighed.
Skal instrumentet behandles godt, skal det stemmes, når man kan høre det begynder at blive ustemt. Det vil for nogles vedkommende sige allerede efter 2-3 måneders forløb, mens andre kan holde 6-8 måneder. Men mere end 1 år må man ikke vente, da vil selv det bedste instrument være ustemt og trænge til stemning.
Kammertone Til top
Et moderne instrument er bygget til en tonehøjde på 440 svingninger i sek., og yder der sit bedste. Der kan dog være ældre instrumenter, der ikke kan tåle det store træk (ca. 16 tons), som stemning i kammertonen giver. Stemning er da kun mulig, hvis den foretages i et laverer toneleje.
Pianostemmerens kvalifikationerTil top
Siden man i Johan Seb. Bach's tid opfandt den tempererede stemning, d.v.s. en udligning af tonestørrelsen indenfor toneskalaens 12 halve toner, har pianostemning været et fag, som kræver indgående studie og læretid. Det musikalske øre, der er indstillet på at høre de naturlige, rene klange, skal udvikles til at kunne høre og dermed be stemme den tempererede tones plads i skalaen.
Desuden kræves et udviklet håndelag i at behandle stemmenøglen, så stemmenaglen drejes og strengen flyttes på den rigtige måde. En ukyndig og uøvet hånd kan direkte ødelægge og umuliggøre, at instrumentet kan holde stemning.
Pianostemning bør derfor kun foretages af fagfolk, pianostemmere og instrumentmagere som kan dokumentere en forsvarlig uddannelse, se derfor efter mærket:
Medlem af D.P.I.F
Din garanti for en faguddannet
pianostemmer og instrumentmager |
