Piano Life Saver

Hold dit klaver eller flygel i “god form”

Vores klima i Danmark skifter meget henover de fire årstider. Det betyder, at det nogle gange kan være hårdt at være instrument. Samtidig bor vi i huse, hvor det efterhånden er det almindelige, at der er gulvvarme og genvexanlæg, som hjælper til et behageligt indeklima og sørger for at holde fugtigheden i huset nede. Det er dog ikke det optimale for et instrument, der ikke tåler en relativ luftfugtighed der går lavere end 40 %.

Det er her Piano Life Saver System eller Dampp-Chaser kommer ind i billedet. Det er et system, som hjælper til at holde den rette luftfugtighed i instrumentet under skiftende klimaforhold.

Systemet holder luftfugtigheden i instrumentet konstant ved at aktivere affugteren i perioder med høj luftfugtighed, og når omgivelserne bliver for tørre, sørger befugteren for at hæve luftfugtigheden.

Piano Life Saver

Systemet består af:

Affugter: når luftfugtigheden stiger, transporteres fugt væk fra flyglet ved hjælp af varme luftstrømme.

Befugter: tilfører fugt til den tørre sangbund, når luftfugtigheden falder. En gul diode blinker, når der skal fyldes mere vand på systemet. Det er nemt og enkelt at genfylde vandtanken.

Vandslange til genopfyldning: via denne kan der nemt hældes vand i vandtanken, når den gule diode blinker.

Hygrostat: dette er systemets hjerne, der registrerer, om flyglets sangbund er for fugtig eller for tør. Den skifter automatisk mellem affugteren og befugteren og beskytter dermed dit flygel mod skader, som skiftende luftfugtighed kan afstedkomme.

Piano Life Saver Systemet er lydløst og kan ikke ses udenpå hverken klaveret eller flyglet. Små lysdioder placeres let tilgængelige, så du nemt kan holde styr på anlægget f.eks. når det er tid til at fylde vand på.

Denne illustration viser hvor drastisk tonehøjden i dit instrument kan ændre sig, når luftfugtigheden svinger med de skiftende årstider.

Piano Life Saver System koster:

Klaver: 4.500,- inkl. moms og montering
Flygel: 4.900,- inkl moms og montering

Der beregnes kørsel

Anbefalinger:

Bösendorfer
Brugen af Dampp-Chasers klimakontrol kompenserer effektivt for de klimatiske forandringer omkring et instrument og er derfor en fordel i forhold til stabilitet og pålidelighed.

Schimmel
Den bedste måde at opretholde værdien af fine flygler og klaverer er ved automatisk regulering af luftfugtigheden i instrumentet… med et system fra Dampp-Chaser Corporation. -Nikolaus Schimmel

Seiler
Dampp-Chasers klimaanlæg hjælper med at opretholde både regulering og tonehøjde på topkvalitets instrumenter. Det stabiliserer den iboende klangkarakter på et bestemt fabrikat eller instrument samt dets langsigtede værdi. -Ursula Seiler

Yamaha
…Yamaha støtter fuldt ud brugen af systemet i Yamaha instrumenter i områder, som er udsat for ekstremiteter i luftfugtigheden. Uden et sådant system er det meget svært at kontrollere luftfugtigheden omkring instrumentet.